RENSDYRJAGT, NORGE, SEPTEMBER 2025.

DAG 1.

5 september

Efter et år med opsparing, venten, drømme og træning er dagen endelig kommet, hvor vi kan tage på rensdyrjagt i Breheimen, Norge. Det er måske lidt utraditionelt, men det er også vores bryllupsrejse. Vi har to rensdyrmærker, og vi har indtil den 11.september til at udfylde dem.

Efter en dag med færgerejse fra København til Oslo, møde med vores guide og færdiggørelse af papirarbejdet, er vi endelig her, ved foden af ​​bjergene.

Opad, og opad går det. Efter den første flodkrydsning begynder lysene at falme (hvilket måske er positivt, da vi ikke kunne se, hvor stejlt terrænet er). Efter en masse kraftige hiv, nogle pauser og en masse sved, når vi vores lejrplads ved midnat, efter at have gået op ad bakke i godt tre timer.

Vi får hurtigt vores telt i orden. Vi er trætte, men spændte på morgendagens udsigt. Godnat.

DAG 2

6. september.

Da vi afsluttede vores vandretur i går i mørke, aner vi ikke, hvad vi kan forvente. Vi lyner teltet op og træder ud til en utrolig udsigt! Vi har slået lejr i en lille skål i bjergene, flankeret på begge sider af små bække. Jorden er dækket af tranebær, blåbær og krybende birk, hvor hver sten er en mosaik af laver i forskellige farver fra sort og grøn til gul og lyserød.

Efter en hurtig morgenmad tager vi afsted mod dagens destination, en lille “ørnerede” med udsigt over dalen og den modsatte bjergside. For at komme til vores siddeplads skal vi krydse en del af bjerget, som vores forældre ikke burde se billeder af, mens vi krydser, men ved at kanalisere indre bjerggeder , klarer vi det.

Det. Er. det. værd! Vi finder hurtigt to flokke af rensdyr. Det gik ret hurtigt. Planen er at se dem an i løbet af dagen og stå tidligt op den næste dag for at gå efter dem. Men! Vi er ikke de eneste, der ser dem. 5 personer går efter dem! I den næste time har vi pladser på forreste række til to succesfulde jagter. Det er ærgerligt, at det ødelagde vores første chancer, men jagt er jagt, og et stort tillykke til jægerne!

En kongeørn ser på os fra den modsatte side af dalen på kanten af ​​en isvæg, og Johan formår at finde en vingefjer af en kongeørn. Pludselig kommer en kæmpe voksen havørn forbi, nedenfor os, hvilket burde fortælle dig, at vi er langt oppe. Den bliver eskorteret ud af dalen af ​​en dværgfalk.

Omkring klokken seks tager vi tilbage til lejren for at spise aftensmad. Vi forventer frysetørret mad, som vi har pakket, men Fredrik har en overraskelse. Burgere!! Vi spiser, indtil vi er mætte, og går tidligt i seng. I morgen er en ny dag.

DAG 3

7. september.

Marie fylder 32 år i dag! Vi vågner op til en næsten lakserød solopgang med tæt tåge, der dækker dalen. Med en skyfri himmel og høje temperaturer forventer Fredrik, at rensdyrene vil være højt oppe og bruge dagen på at køle sig ned. Det er en underlig følelse at klage over for godt vejr!

Vi er dog nødt til at fylde dagen ud, så vi tager i stedet på eventyr!

Han tøver med at fortælle os, hvor vi skal hen, kun at det er “spektakulært!”. Efter et par timer passerer vi en lille højderyg, og foran os afsløres et virkelig, ja, spektakulært syn. Som direkte ud af slutningen af en anden tidsalder – en dyb dal med en azurblå sø, der ligger i bunden, flankeret af en massiv gletsjer til højre for os.

Det er en ydmygende følelse at være her. Her, hvor vores forfædre fulgte rensdyrene, mens iskapperne trak sig tilbage, og når vi ser på is, der faldt som sne på et tidspunkt, hvor mammutter og uldhårede næsehorn stadig strejfede rundt, er det som at kigge tilbage i tiden.

Vi sætter stor pris på, at Fredrik tog os med hertil, og alt, hvad han gør for at sikre, at vi får den bedst mulige oplevelse.

Tilbage i lejren har Fredrik en overraskelse! Inden vi tog afsted mod bjergene, nævnte Marie, at vi ønskede os en chokoladekage til hendes fødselsdag. Halvt i spøg, men hvad har Fredrik taget med hele vejen ind i lejren??
En kokosdækket chokoladekage med stjernekastere! Vi bookede den rigtige guide. Med øjne fulde af nye vidundere og maver fulde af kage slukker vi lyset og ønsker os et vejrskifte.

DAG 4

8. september.

Det er lidt svært at komme ud af sengen i morges. Bjergene gør noget ved én, fordi vi alle har ekstremt livagtige drømme, der berøver os dyb, kontinuerlig søvn. Men vi er ikke her for komfortens skyld, og vi står op til endnu en lys morgen.

Langsomt begynder tågen at trække ind, og Fredrik spørger, hvor længe vi kan blive, da han ikke forventer, at dyrene krydser dalen de næste par dage med dette vejr.

Dagene smelter langsomt sammen, og tiden er både gået i stå og bevæger sig hurtigt frem. Med dette vejr dykker håbet om at få en chance for at se rensdyrene, men Fredrik er sikker på, at de vil krydse, og vi har fuld tillid til ham.

Storvildtjagt i verdens vildmark er noget vi begge lige er begyndt at udforske, og at stole på processen er et, ja, igangværende arbejde.

Tankerne får ikke tid til at drive for meget, da et pludseligt vindstød annoncerer en jagtfalk!! Denne voksne fugl, på størrelse med en musvåge, er skifergrå og har en tilstedeværelse, der matcher. Den udstråler kraft og græsning, mens den suser frem foran os, som for at lade os vide, at vi betræder dens jagtmarker. Et vingespids, og den er væk lige så hurtigt, som den kom, og vi er endnu engang alene på vores plads.

Dagen slutter uden tegn på rensdyret. Ventetiden fortsætter. Stol på processen.

DAG 5

9. september

Marie er vågnet op og er syg. Ikke den bedste start på en lang dag med klatring i bjergene. Da hun beslutter sig for at blive i lejren og sende Johan og Frederik afsted, sker der noget.

Lige da jeg (Marie) er faldet i søvn igen, ringer radioen. Det er Frederik. Der er 4 bukke på denne side af bjerget. Vi skal afsted NU!

Johan og han er allerede i hælene på dem, og jeg skal nu klæde smig på og løbe for at møde dem. En intens jagt begynder, og efter 2 timers løb efter rensdyrene er de væk. Som spøgelser er de forsvundet. For pokker!

Solen skinner. Vi er varme og svedige af anstrengelsen, men finder et smukt sted at spise morgenmad og komme os. Mens vi spiser og spejder, ser vi pludselig noget på den anden side af bjerget. Det er den store flok rensdyr! Den vi så den første dag. De er her! Og vi kan ikke tro vores egne øjne, de bevæger sig!

Hurtigt. Meget hurtigt. Ned ad bakke. Migrationen finder sted!

Vi er nødt til at bevæge os. NU! Tilbage til lejren går det. Nu handler det om at komme derhen før rensdyrene. Vi skal være i position, før de ankommer. Frederik kender deres mønstre og ved, at de vil vælge deres sædvanlige rute.

Vi klarer det. Vi er i position. Riflerne er klar. Nu venter vi.

Og sådan begynder en meget lang eftermiddag. Hvorfor kommer de ikke? Hvad sker der?

Frederik beslutter sig for at spejde i den anden ende af dalen. Rensdyrene. De er væk. De er der ikke. For pokker.

Johan og jeg er nødt til at pakke sammen og løbe tilbage til Frederik. Endnu en intens jagt finder sted. Efter flere timers løb efter dem i det stejle terræn, er vi nødt til at give op. Der er gået 12 timer. Marie kæmper med feber og er udmattet over al fornuft. Dyrene er ingen steder at finde. Og det bliver sent.

Vi føler os besejrede. Udmattede.

Hvad er der sket med flokken? Hvorfor bruger de ikke deres sædvanlige trækruter?

Vi ender med at beslutte os for at give det en chance mere i morgen. Det er vores sidste dag. Tingene ser ikke godt ud.

DAG 6

10. september

Den sidste dag.

Vi er her. Vores sidste jagtdag.

Vejret er tæt med skyer og tåge. Vi prøver at forblive positive, men det er svært.

Vi gør os klar til den sidste morgenjagt og tager afsted til vores jagtsted. Vi deler os – og sørger for at have øjnene på begge sider af dalen.

Der er intet andet end stilhed. Alt er tæt og tungt. Vi venter. Og venter. Og venter.

Men rensdyrene er ingen steder at finde. Vi er nødt til at se det i øjnene, vi ikke ønsker at se i øjnene. Vi kommer tilbage uden rensdyr.

Det er en hård erkendelse, og stemningen er tung, mens vi pakker lejren. Vi siger farvel til floderne og bjergene. Og vi går ned igen i stilhed.

Efter et par timers stejl vandring ned ad bakke kan vi pludselig se bilen. En masse følelser rammer os. Det gode, det dårlige og alt derimellem.

Pludselig, ud af ingenting, kommer en flok får for at hilse på os. Og som det tydeligt fremgår af billederne og videoerne – var det en rigtig dejlig overraskelse!

Vi er sendt godt afsted fra bjergene, og nu begynder bearbejdningen.